Tilmeld søgemaskine
Hvordan sørger man for at blive tilmeldt til søgemaskinerne?
Det er afhængigt af om man ønsker at verdens største søgemaskine Google skal finde dine hjemmesider eller om det er eks. vis danske Jubii.
For at begynde med Google, så er det vigtigste at du sørger for at have links fra andre hjemmesider, der allerede ER optaget i Google, der peger på dine hjemmesider. På den måde sikrer du dig, at næste gang Google's lille "robot-program" besøger disse hjemmesider, så vil den også følge disse links til dine hjemmesider og derved optage dem i sin database.
Du kan også forsøge dig med en direkte søgemaskine tilmelding hos Google på denne url:
http://www.google.com/intl/da/addurl.html ...dog uden garanti for at det virker.
Dernæst skal du selvfølgelig også kigge på teknikken på dine hjemmesider. Opbygning i frames eller server-opsætning der prøver at identificere den besøgendes klient-program (dvs. hvilken type browser der anvendes) samt flere andre forhold kan være en hæmsko mht. at blive optaget i søgemaskinerne.
Jubii.dk søgemaskine er noget mere simpel at tilmelde til. Du udfylder blot formularen på:
http://www.jubii.dk/links/ ..og vælger den tilmeldingsform du ønsker lige fra gratis til flere tusinde kroner.
Hvis du ikke vil bruge penge på at tilmelde dig til Jubii, kan du blot vente på at Yahoo's søgerobot skal finde dine hjemmesider, hvorefter du vil begynde at optræde i web-resultaterne på Jubii. Yahoo leverer nemlig web-resultater til Jubii og flere og flere bruger denne del af Jubii fremfor deres katalog.
UNDGÅ for alt i verden de mange tilbud på nettet om at blive tilmeldt tusindevis af "søgemaskiner" for USD 25,- eller mindre....disse services gør mere skade end gavn og de største søgemaskiner har effektive filtre mod disse automatiske services.
Her er et par andre nyttige tilmeldings-links:
MSN.dk : http://search.msn.dk/docs/submit.aspx
Dmoz.com (Google's katalog): http://www.dmoz.com/add.html
Yahoo.com (også danske sider..kræver registrering):
http://search.yahoo.com/info/submit.html (søgerobotten fra Yahoo kommer dog typisk af sig selv til dine hjemmesider!)
Har du brug for hjælp med at blive optaget i søgemaskiner verden over? Så kontakt os uforpligtigende for et bud på hvordan du bliver mere synlig på Internettet.
|